Dagligdagen

Dagligdagen på Aktivitetscenteret

Vi har åbent på hverdage i tidsrummet 7.30 til 15. Torsdage til 14.30 og fredag til kl. 14.

Der er mulighed for at spise morgenmad og frokost hos os, og det benytter de fleste sig af.

Efter morgenmaden, når alle er ankommet, går vi i gang med dagens aktiviteter. Vi fordeler os i de grupper vi skal være i. Små grupper er en forudsætning for, at brugerne kan have udbytte af at være sammen med hinanden. Nogle kører af sted til aktivitet uden for Palleshave, andre bruger stedets egne faciliteter.

Til frokost mødes de af os der er hjemme og spiser i en af de to spisegrupper. Busholdet har madpakker med, eller spiser på café. De brugere der magter det hjælper med de dagligdags gøremål som f.eks. at servere kaffe, lave saftevand, tørre borde af og tømme opvaskemaskine.

Over middag kan der være behov for et hvil eller stille sysler. Nogle har lyst til at lægge et puslespil, lave en tegning, høre musik eller bare sidde og hygge sig sammen over en kop kaffe. Ved 14-tiden hjælper vi de første eksterne brugere af sted med bus eller taxa.

Aktiviteter

Vi lægger vægt på et aktivt socialt liv med mange udfoldelsesmuligheder som f.eks.:

  • Ridning
  • Fisketur
  • Kreativt værksted
  • Motorik og bevægelse
  • Musik og sang
  • Svømmehal med leg og bevægelse
  • Medie – smartboard og pc
  • Udeliv med bål og grill
  • Besøgshund en dag om ugen
  • Cafébesøg
  • Crossbane med bocarts
  • Tandemcykel
  • Udeværksted med lettere havearbejde
  • Multibane med mulighed for en række forskellige spil og boldbane
  • Gynger og trampolin 

Aktivitetscenteret råder over to busser. En eller to grupper kører som nævnt dagligt ud til aktiviteter, oplevelser eller kulturelle arrangementer, f.eks. Zoologisk Have, naturlegepladsen i Svanninge Bakker eller "ud i det blå" med madpakker. I vinterhalvåret er svømning og gymnastik faste aktiviteter.

Traditioner

Hvert år i august holder vi en sommerfest for alle vores brugere og deres pårørende

I december er der julekomsammen med gløgg og æbleskiver.