Bofællesskabet Vesterparken

Bofællesskabet Vesterparken er et bosted for otte mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Alderen p.t. er fra ca. 20 til 50+ år. Der tilbydes ophold i boform efter Almenboliglovens §105 stk. 2, samt personlig omsorg, hjælp, pleje og pædagogisk støtte efter Servicelovens §83 og §85.

Vesterparkens adresse

Vesterparken 3-13
5750 Ringe
Tlf. 72 53 06 60 / 72 53 68 20

Fysiske rammer

Bofællesskabet Vesterparken består af 2 huse, beliggende ved siden af hinanden.
Hvert hus indeholder 4 selvstændige lejligheder på 39 m2.
Lejlighederne indeholder tekøkken og stue ud i ét, soveværelse og badeværelse.
Alle lejligheder har egen indgang, udgang til lille terrasse og til fællesrum.
Desuden er der et stort fælleskøkken og en fællesstue, depot og vaskerum og personalerum.

Til bofællesskabet hører endvidere carport, cykelskur og et mindre værksted/redskabsrum, stor terrasse og græsplæne med frugttræer.

Lejlighederne hører under Boligselskabet Domea, og der er viceværter tilknyttet.
De udvendige arealer varetages af boligforeningen, ligesom den udvendige vedligeholdelse. Beboerne står dog selv for græsslåning omkring træerne.

Beboerne betaler selv husleje, el, vand, varme, fællesudgifter m.m.
Beboerne har lejekontrakt og betaler et depositum på 3 måneders husleje ved indflytning.

Bofællesskabet ligger ca. 750 m fra centrum i Ringe, altså i gåafstand.